Formidlingsperspektiver med de nye TING-baserede hjemmesider

7. juni 2010

For nogle uger siden spurgte jeg en gruppe biblioteksledere om baggrunden for, at de netop valgte at blive bibliotekarer.  Det første svar kom prompte: "Fordi vi havde for små bryster til at blive skuespillerinder!"

Uden på nogen måde at miste øjenkontakten med den pågældende, kunne jeg konstatere, at enten var flere af de andre tilstedeværende fejlplacerede i denne forunderlige biblioteksverden, eller også måtte der være flere svar; og de kom også.

"Det var det eller skolelærer!"
"Jeg ville gerne hjælpe andre!"
"Jeg ville gerne lære fra mig!"
"Jeg var vild med at læse, så det var nærmest naturligt, at give det videre til andre!"

 Nervøs for at min pointe med i det hele taget at spørge skulle gå i vasken, konstaterede jeg således, at formidling ikke var blandt årsagerne. Da jeg bekymret spurgte ind til dét svarede bibliotekaren med skuespillerdrømmene, at: "Det er jo er en samlebetegnelse for alle de årsager vi netop har nævnt".

Måske er skuespillermetaforen et fint afsæt for temaet i nærværende artikel. Ingen bliver vel skuespiller for at lave forestillinger for kun én enkelt tilskuer, eller for at medvirke i film, der kun ses af en enkelt biografgænger. Vi skal have skuespillergenet lokket frem i vores kolleger, og slippe dem løs på de skrå brædder.

Forestillingen handler om Formidling - at hjælpe mennesker hvor der er behov, men også at inspirere, overraske og måske konfrontere meget længere ud, end vi kommer i dag.

Tilskuerne skal være bibliotekernes brugere, men forhåbentlig også ikke-brugere.

Honoreringen vil være kendis-faktor, en stolthed over faget og hvad en biblioteksmedarbejder kan bidrage med. Vores medarbejdere skal være stolte over, at have en unik opgave med at hjælpe alle borgere, og så rent faktisk også gøre det.

København og Århus har netop lanceret nye hjemmesider, baseret på TING-brønden. Siderne er - bortset fra farveladen og lidt varians i menuopbygning - ens, og bygget op omkring den samme kerne.

Et helt nyt formidlingsparadigme har været et af fokusområderne i udviklingen af de TING-baserede hjemmesider. Vi har villet facilitere bibliotekernes og bibliotekarernes mulighed for at formidle på en ny og mere udfoldet måde, for at nå flere brugere, og for at skubbe de mange kompetencer vores bibliotekarer har, langt længere ud end hidtil.

Vel har bibliotekernes medarbejdere traditionelt bidraget med indhold på vores hjemmesider, men det har været på en måde hvor indholdet ikke var en del af søgeresultaterne, og kun blev præsenteret på afgrænsede områder.

Den langt overvejende del af brugerne på bibliotekernes hjemmesider går direkte til søgning, og det er derfor også der, at vi skal formidle vores indhold, om det så er de fysiske materialer, vores digitale ressourcer, eller medarbejdernes bidrag og deres kompetencer.

I dag er det nærmest tilfældigt, hvis en bruger støder ind i lige netop den bibliotekar, som kan understøtte et specifikt behov. Vi skilter ikke med, at vi har kolleger på bibliotekerne, med særlige interessområder og viden.

Hvis man som bruger interesserer sig for f.eks. kunst findes der givetvis mange biblioteksfolk, der kan servicere til et vist niveau. Men når vi samtidig har specialister - kolleger der udover sin biblioteksfaglige baggrund - ofte med afsæt i personlig interesse, har særlige kompetencer, er det ærgerligt at vi ikke har kunnet facilitere kontakten, og formidlet denne viden videre til alle andre brugere. Og når vi nu er i gang hvorfor så kun lokalt, når vi kan gøre det nationalt?

Når vi "katalogiserer" medarbejdernes kompetencer, og gør dem (medarbejderne) søgbare i Katalogen, er skridtet ikke langt til, at sende data videre ned i Brønden, så alle andre biblioteker i kongeriget, vil kunne trække på dem.

Når vi animerer medarbejderne til at dele deres viden digitalt - skrive artikler og blogindlæg omkring deres kernekompetencer, og kommentere på andres indlæg, vil det næsten være ærgerligt, ikke at dele dette med alle andre biblioteker, for således at skabe noget national kritisk masse på mange konkrete vidensområder.

Det sker allerede i dag. Litteratursiden er nok det bedste eksempel på, at mange bidrager til mange, om end på et afgrænset område.  

Biblioteksvagten og Indholdskanalen har samme perspektiver, og der arbejdes på at den nye Netmusik efter sammensmeltning med Musikbibiotek.dk, samt Netlydbog.dk 2.0 også vil indeholde formidling. Bortset fra sidstnævnte, hvor formidlingen af netlydbøgerne forventes at blive skabt på Litteratursiden.dk og trukket ind på sitet (en bog er sq en bog - uanset om det så er en lydbog eller en e-bog), er det imidlertid dedikerede (og finansierede) ressourcer der bidrager.  

Det er naturligvis supergodt og giver indhold og inspiration på portalerne. Vores perspektiv i.f.t. hjemmesiderne er imidlertid derudover, at indsamle og distribuere indhold fra alle biblioteksmedarbejdere, der har noget at bidrage med.

Udfordringer:

Det nye paradigme indeholder en række udfordringer. De er ikke længere tekniske, men snarere kulturelle og organisatoriske.

Bibliotekernes medarbejdere skal vænnes til at bidrage på en ny måde. De skal forstå og erkende, at de rent faktisk har noget at bidrage med, der kan bruges til mere end en-til-en kontakt på biblioteket. Det bliver en en-til-mange formidling, og hvis mange gør det bliver det reelt mange-til-mange.

Det er helt naturligt, at det er lettere at agere som en kompetent bibliotekar, når man møder en bruger i biblioteksrummet. Når man derimod agerer aktivt i den digitale verden, formidler man sin viden til en ukendt læserskare. Man risikerer at "udstille" unøjagtigheder, som fagprofessionelle vil kunne reagere på.

Man kan ikke ændre på den indbyggede beskedenhed der er i de fleste mennesker, eller bekymringen for at skrive noget som andre vil reagere negativt på. Men i bibliotekernes ledelse, kan vi støtte op, og frisætte medarbejderne, til at bidrage med deres viden og kompetencer, med hele verden som målgruppe, til forskel fra i dag, hvor det er de fysiske grænser og teknologiske barrierer, der begrænser muligheden for at nå langt længere ud.

Når vi efterfølgende kan integrere til BSD (BrugerSkabteData, red.), vil vi kunne præsentere indhold for brugerne og kolleger, som langt om længe indfrier de ønsker der har været om rigtige web 2.0 løsninger - ja måske endda web 2.5!

Vi ved allerede nu, at der generelt bliver større efterspørgsel på arbejdskraft, end tilgangen til arbejdsmarkedet kan efterkomme. En meget stor del af vores kolleger går på pension i løbet af de næste 10 år. Lægger vi dertil tilgangen af nye studerende på Biblioteksskolen, og den kendsgerning af kandidaterne måske i stigende grad end hidtil, vil være interessant for det private arbejdsmarked, må vi forvente et vist pres for, at få mest muligt ud af de kolleger vi har, og dem vi faktisk vil have mulighed for at rekruttere.

Det er yderligere et argument for, at vi sørger for at den unikke tilgang til at formidle indhold og viden, at hjælpe andre til at blive klogere, at facilitere kendskabet og kærligheden til litteraturen o.m.a. bliver distribueret ud alle de steder, hvor vi kan tænke os at der er et behov.

Fortsættelsen vil være syndikering på andre(s) hjemmesider. Hvem siger at det ikke var en god ide, at bibliotekarernes viden kunne berige f.eks. Saxo.dk?  

Små bryster eller ej - bibliotekernes medarbejdere gør et stort arbejde, og ved anvendelse af teknologien har vi nu muligheden for, at flest muligt får glæde af det.