Hvordan bruger du ting.dk - projekter,teams og netværk

Involvering i Teams, projekter og netværk

Projekter

Under fanebladet projekter finder du alle TING-relaterede projekter. Projekterne har enten en statisk projektside eller et projektrum.
Når et projektet har en statisk side, kan du vælge ”Sunscibe to this post” nederst på siden. Dermed får du en meddelelse, når projektets side opdateres.
Har projektet et projektrum kan du blive medlem af projektet og deltage i diskussioner, skrive blogindlæg, wikis mm.

Er du selv i gang med et TING-relateret projekt vil vi opfordre dig til at lave en projektside, så øvrige partnere i fællesskabet kan følge med i dit projekt, og måske bidrage specifikt til dit projekt. Du kan bestille en projektside her.

Teams

I TING er der fire teams, som du kan læse om her. Hvert team mødes i løbet af året og driver selvstændigt deres område frem.

Når du bliver medlem af et team på ting.dk skal det betragtes som en form for ”follower”- medlemskab, hvilket betyder at du kan følge med i hvad teamet beslutter, kommende aktiviteter og kommentere på teamsiden.

Hvis du ønsker at engagere dig yderligere i teamets arbejde kan du kontakte teamets kontaktperson.

Netværk

Der findes indtil videre to netværk i TING, det ene henvender sig primært til udviklere og det andet primært til webredaktører. Begge netværk har et projektrum på ting.dk. Du kan se herunder hvordan du bruger et projektrum.

Anvendelse af projektrum

I et projektrum er de hyppigst anvendte funktioner oprettelse af...

• Blogindlæg: Nyheder eller andet du gerne vil informere om.

• Diskussioner: problemstillinger eller ønsker, dom du gerne vil vende med fællesskabet.

• Wikis: Anvendes til vedvarende dokumenter som eksempelvis vejledninger og dokumenter.

• Dokumenter: opret et dokument, hvis du gerne vil dele det med resten af fællesskabet. Du kan også linke til et specifikt dokument fra dit blogindlæg, diskussion eller wiki.

Shout box: på projektrummets forside er der en schout box, som du med fordele kan anvende, hvis du gerne vil gøre ekstra opmærksom på et blogindlæg, wiki eller en diskussion.

Tags: På ting.dk er det muligt at tagge, forsøg at anvende de tags, der allerede er i brug eller opret nye, hvis de eksisterende ikke dækker.