Designbureauet b14 er ny TING-leverandør

TING er glade for at kunne præsentere designbureauet b14 fra København som ny leverandørpartner i TING Community.

B14 er blevet TING partner via "Personaliseringsprojektet" hvor de blandt andet vil skulle udvikle løsningens interaktionsdesign og præsentationen af personaliseringen overfor brugeren. 

Frederiksberg Kommunes Biblioteker har tidligere samarbejdet med b14 og projektleder for "Personaliseringsprojektet", Kasper Hagel Madsen, siger om erfaringerne:

"I samarbejdet med B14 har vi erfaret, at de udover at være teknisk kompetente udviklere, også er et visionært og kreativt firma, der kan løfte vores visioner og tilføre vores løsninger ekstra værdi. Samtidig er de også konkrete og realistiske i deres idéer. Særligt vedrørende koncept, visuel identitet og nye formidlingsformer har B14 meget at byde på. Det erfarede vi i brugerinnovations projektet RUMMET."

Morten Scholz fra b14 siger til TING partnerskabet:

"Vi i b14 glæder os meget til at indgå i TING-samarbejdet. Biblioteksverdenen er en af de store "frontiers" på nettet, og vi ser frem til at deltage i opbygningen af et inddragende, personligt og appellerende digitalt bibliotek. Derudover ligger hele open source tankegangen vores hjerter nært. "Standing on the shoulder of giants" er ligefrem et slags motto på kontoret. TING har et stort potentiale."

Læs mere om b14 på Ting.dk:  http://ting.dk/content/b14

TING ønsker b14 velkommen i communitiet og håber at bibliotekspartnerne får glæde af samarbejdet.